Flere og flere landmænd i Danmark udnytter ressourcerne bedre, sparer tid og skåner miljøet ved at satse helhjertet på præcisionslandbrug. I Danmark er tendensen meget tydelig: I 2020 blev 12 % af alle marker i Danmark dyrket med hjælp fra satellitdata til mere nøjagtig og målrettet tildeling af gødning m.m. I 2023 er udbredelsen heraf vokset til 30 pct. af det danske landbrugsareal.
Danmark er på alle parametre en digital frontløber både i EU og på globalt plan, og det gælder også de danske landmænd og andre virksomheder i landbrugs- og fødevaresektoren. Kun Finland overgår Danmark i EUs årlige rapport Digital Economy and Society Index.
”Selvom Danmark er et lille land med et relativt højt omkostningsniveau, har vi en meget effektiv landbrugsproduktion og eksporterer fødevarer til næsten alle verdensdele. Ingredienserne i opskriften på dén succes er bl.a. dygtige landmænd, der investerer ambitiøst i grøn optimering, hvor eksempelvis gødning tildeles i præcis i de mængder, der er behov for ved hjælp af avanceret software. Danske landmænds værdifulde erfaringer med præcisionslandbrug glæder vi til at dele med den europæiske landbrugssektor, når vi mødes på AGRITECHNICA,” siger Jesper Riber Nielsen, Director Digital Crops, SEGES Innovation.
På den internationale landbrugsteknologimesse AGRITECHNICA kan de besøgende i år møde en meget central aktør i digitaliseringen af landbruget: Innovationsvirksomheden SEGES Innovation, som både forsker, innoverer og udvikler digitale værktøjer til landbrugs- og fødevareerhvervet. Virksomheden præsenterer følgende fire produkter for messens besøgende: CropManager, FarmTracking, CRiskA og TraceIT.
”Som uafhængig virksomhed med et almennyttigt sigte er vi noget helt særligt i SEGES Innovation: Vi får forskningsresultater ud at virke i marken via digitalisering. Det er en stor fordel for vores brugere, at vi har bundet hele processen sammen i CropManager. Så når landmanden udarbejder tildelingsfiler, tages der udgangspunkt i den aktuelle gødningsplan hvorefter data let flyttes ud til maskinerne via en cloudløsning. Landmanden slipper så for at skulle bære data rundt på en usb stick. Alt dette har vi gjort så let og brugervenligt at dagens opgaver kan udarbejdes mens morgenkaffen løber igennem maskinen”, forklarer Jesper Riber Nielsen.
Værktøjer også til fødevaresporbarhed og sikkert arbejdsmiljø
I Danmark har CropManager og FarmTracking lynhurtigt vundet udbredelse og bruges nu på 1,5 ud af Danmarks 2,6 mio. dyrkede hektar, og senest er CropManager blevet udbygget med en funktion til optimal håndtering af gylle. SE-GES Innovation samarbejder også med store maskinproducenter som John Deere og CNH om datakommunikations-løsninger. Messegæsterne kan også stifte bekendtskab med arbejdsmiljøværktøjet CRiskA, som er et produkt, som guider landmænd til god sikkerhed på arbejdspladsen. På AGRITECHNICA præsenterer SEGES Innovation desuden sin nye løsning TraceIT, som bidrager til at skabe sporbarhed og transparens på tværs af hele fødevareværdikæden.
Derfor er Danmarks landbrugs- og fødevaresektor så stærk
OECD vurderer, at potentialet i big data alene i landbrug er en øget produktivitet på 5 pct. Virksomheder, der bygger på datadrevne beslutninger er 5 pct. mere produktive og 6 pct. mere indtjenende end deres konkurrenter.
• Dansk landbrug og hele værdikæden i fødevaresektoren producerer store mængder af data. Det skyldes bl.a. et højt automationsniveau og myndighedernes krav til dokumentation af fødevarekvaliteten, når de danske producenter leverer fødevarer til forbrugerne verden over
• Der er store muligheder i at kombinere data på tværs af leddene i fødevarebranchens værdikæde, fordi Danmark har så høj en digitaliseringsgrad.
• Danmark har en stærk fødevaresektor. Det skyldes bl.a., at alle dele af værdikæden arbejder tæt sammen. Fra primærproducenterne, over forarbejdningsindustrien, agroindustrien til videns- og forskningsmiljøerne. Effektiv ressourceudnyttelse og fokus på optimering i hele værdikæden gør sektoren i stand til at konkurrere på verdensmarkedet.
• Danske fødevarevirksomheder har altid været gode til at opdyrke nye forretningsmodeller og finde nye innovative veje til øget værdiskabelse. For eksempel gennem smartere måder at producere på, levere produkterne på eller at indarbejde større værdi i produkterne, så de kan sælges med større fortjeneste.
Kilde: DTU/Technical University of Denmark.
