Grisekongres 2023

Innovation, fællesskab og fremtidens griseproduktion.

Publiceret 08.09.2023

For 39. år i træk inviterer Landbrug & Fødevarer Gris til Grisekongres.

Og for 39. år i træk, sker der noget nyt. Selvom kongressen og formatet har mange år på bagen, så er fokus fast rettet mod fremtiden. ”Vores fremtid” er temaet for årets grisekongres, og årets program byder på et væld af spændende indlæg. Faglige, politiske, markedsanalyser og meget andet.

Glade deltagere på Grisekongres.

Grisekongressen er begivenheden som samler branchen under ét tag i kongrescenteret i Herning. Her mødes landmænd, rådgivere, forskere, virksomheder og mange andre med interesse for griseproduktion. Kongressen viser styrken i den danske grisebranche.

Mød blandt andre Thomas Sønderby Bruun, chefkonsulent i SEGES Innovation, som opdaterer dig på det nyeste indenfor fodring af diegivende søer, Hør hvorfor to dygtige griseproducenter lægger hånden på kogepladen og forklarer hvorfor de tror på dansk slagtegriseproduktions fremtid. Få seneste status på Landbrug & Fødevarer Gris plan for PRRS-reduktion i Danmark og hør erfaringer med sanering fra virkeligheden. 

Deltag i Grisekongres 2023, hvor du bliver endnu klogere på, hvad der rører sig i branchen politisk og fagligt. Hvor du får indblik i de muligheder og udfordringer, der tegner sig lige nu og ude i horisonten. Og hvor der er rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre.

Læs hele programmet og tilmeld dig på grisekongres.dk.