Et IT-job med mening

I SEGES Digital udvikler vi innovative, digitale produkter, der er med til at gøre dansk landbrug og fødevareproduktion grønnere og mere konkurrencedygtigt. Skal du med på holdet?

SEGES Digital er en afdeling i innovationsvirksomheden SEGES Innovation og er med sine 170 medarbejdere en af Østjyllands største IT-arbejdspladser. 

Vi står bag en række digitale løsninger, som hjælper danske landmænd og fødevareproducenter med at blive mere bæredygtige og stå stærkere i den globale konkurrence. Sammen udvikler og driver vi bl.a. mere end 20 digitale produkter, som benyttes af 35.000 kunder.  

Vores produkter hjælper f.eks. landmænd med at optimere forbruget af sprøjtemidler i marken, sikre kvaliteten af mælken og foretage de bedste investeringer.  

Mindre, tværfunktionelle teams 


Som medarbejder i SEGES Digital bliver du en del af et af vores mindre, agile, tværfunktionelle teams, som sammen udvikler og driver et eller flere produkter. Dermed får du mulighed for at følge et produkt fra den første idé til den endelige ibrugtagning på danske landbrugsbedrifter.  

Udviklingen af produkterne sker i tæt samarbejde med vores landbrugsfaglige kolleger i virksomheden, og i det daglige er du også ofte i kontakt med kunder, brugere, partnere, leverandører og landbrugsrådgivere.  

Vi arbejder med de nyeste cutting edge-teknologier og paradigmer, hvor det er muligt, for at skabe de bedste løsninger til gavn for klimaet, dyrevelfærden og landmændenes økonomi. Vi giver dig også god plads til at dyrke din faglige mastery, uanset om det er AI, Angular eller Atomic Design. 

 

Mød tre udviklere fra SEGES Digital i ny tv-serie

Kompetenceområder

De fleste medarbejdere i SEGES Digital arbejder inden for kompetenceområderne Software Development, IT Operations, Business Analyst og Data Analytics. Læs om de fire områder her:

Byder på mange fordele 

Som medarbejder i SEGES Digital får du naturligvis del i de mange fordele, som SEGES Innovation byder på. Det gælder alt lige fra en høj fleksibilitet i arbejdsplanlægningen til en fantastisk kantine med masser af lækkerier på menuen.

 

Vi har også i løbet af året mange arrangementer, hvor du kan møde dine kolleger i uformelle rammer. Du kan fx deltage i sommerfest, udflugter, DHL-stafet, fyraftensbar, brætspilsaftner, julefrokost og meget andet.

 

I 2023 blev SEGES Digital fremhævet i det amerikanske erhvervsmedie Wall Street Journal som en pioner inden for AI for vores mangeårige arbejde med data fra dansk landbrug. 

Er du klar på et IT-job med mening? 

 

Se ledige jobs