Fodring

Fodringen har stor betydning for klimaaftrykket, dels i form af klimaaftrykket fra dyrkning, forarbejdning og transport af fodermidlerne, dels pga. foderets effekt på metanproduktion fra omsætningen i mave og tarm og i gyllen.

Derfor undersøger vi, om husdyrene kan nøjes med mindre mængder foder, hvis den til gengæld er ander-ledes sammensat. På den måde kan forbedret foderudnyttelse reducere mængden af foder, der skal til at producere et kilo kød eller mælk. 

Sammen med foderproducenter har vores forskere påvist, at klimaaftrykket kan reduceres markant ved at ændre på ingredienserne og prioritere lokalt dyrkede råvarer med en lavere samlet klimabelastning. Valget af proteinkilder påvirker foderets klimaaftryk: Importerede sojaskrå kan erstattes af andre proteinråvarer som raps, solsikke, hestebønner og ærter. 

I SEGES Innovation har vi også gjort denne viden tilgængelig for den enkelte landbruger ved at udvikle klimaværktøjet ESGreenTool. Det kan bruges til at beregne foderets klimaaftryk på en bedrift. 

Gris: Lavt foderforbrug med lavt proteinindhold

Når man ser på klimaaftrykket pr. kg grisekød udgør foderets aftryk indtil krybben 65-70% og metan fra gylle 15-20%, mens metan fra tarme, energiforbrug og lattergas fra gylle hver kun udgør 4-6%. Det er derfor vigtigt at reducere forbruget af fodermidler med højt klimaaftryk og minimere metanemission fra gylle i stald og lager. Da proteinfodermidler har det højeste klimaaftryk, gælder det om at bruge så lidt protein som muligt uden at forringe foderudnyttelsen - og om at erstatte sojaskrå og solsikkeskrå med danske proteinfodermidler.

I SEGES Innovation arbejder vi derfor med at minimere foderets proteinindhold ved hjælp af højere dosering af frie aminosyrer til alle dyregrupper og med tiltag, som kan forbedre fodereffektiviteten. Desuden tester vi foderblandinger, hvor proteinet kommer fra lokalt producerede proteinfodermidler. Lavere foderforbrug sænker både foderets klimaaftryk indtil krybben og metanproduktionen fra gyllen - og er samtidig forudsætningen for en god økonomi.

Lavt foderforbrug med lavt proteinindhold giver ud over lavere klimaaftryk også mindre ammoniakfordampning og mindre kvælstofudvaskning fra markerne.

Kvæg: Lavere metanudledning i en sund bedrift

I SEGES Innovation arbejder vi med at reducere klimaaftrykket fra køernes metanudledning, der udgør omkring halvdelen af det samlede klimaaftryk fra mælk og oksekød. Metanudledningen stammer først og fremmest fra bakteriernes fordøjelse af foderet i vommen hos kvæg. Vi tester den metanreducerende effekt af forskellige fodertilsætningsstoffer, fodermidler og fodringsstrategier for at optimere og dokumentere den samlede effekt på metanudledningen. Det gør vi ved at måle de enkelte køers metanudledning i deres udåndingsluft med særlige metanmålere, som køerne ”lokkes” til stikke hovedet ind i med små lækkerbiskner.

Vi har målt reduktioner i metanudledningen på helt op til 37%. ved at tildele foderadditivet Bovaer, som er det mest effektive virkemiddel, vi hidtil har testet. Ved at kombinere foderadditiver og ændringer i rationens fodermidler og næringsstoffer har vi set reduktioner i metan på op til 44%. Andre lovende virkemidler er f.eks. frisk græs, rapsfrø (fedt) og tang, som vi også arbejder på at teste og optimere brugen af i foderet.

De enkelte fodermidlers klimaaftryk fra dyrkning, høst og produktion har også betydning for det samlede klimaaftryk i et livscyklusperspektiv. Desuden har foderets indhold af forskellige næringsstoffer betydning for metanudledningen fra foderets fordøjelse i vommen. F.eks. har fedt og stivelse en metanreducerende effekt, og fodermidler og foderets sammensætning har derfor også betydning for det samlede klimaaftryk. 

Vi arbejder løbende med at forbedre de modeller, der bruges til at estimere metanudledningen. Modellerne indgår i SEGES Innovations managementværktøj DMS, som bruges af den største del af kvægbrugere og rådgivere til at optimere fodersammensætningen – og på den måde er kvægbrugeren i stand til at minimere køernes metanudledning, samtidig med at deres produktion og sundhed bliver opretholdt.

Læs mere om Bovaer her